Ofte stillede spørgsmål og svar

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om at flytte ind og bo på Bakkegården.

Ja, du må komme forbi og se en bolig på Bakkegården efter aftale med en af vores pedeller. Ring til tlf. 3055 2953 eller 2128 9842 for at lave en aftale.

Du skal visiteres til en ældrebolig via Visitationsenheden, som kan kontaktes via telefon 8915 2550 eller mail visitation@randers.dk. Hvis du har brug for at sende personfølsomme oplysninger, skal du bruge denne mail i stedet: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk.

Derefter vurderer en visitator, om du er berettiget til en ældrebolig. Hvis du er det, laver visitatoren en boligindstilling, og du kommer på venteliste til en bolig. Din plads på ventelisten er afhængig af, hvor akut behovet for en ældrebolig er.

Læs mere om at søge bolig og ventetid til bolig på Bakkegården.

På vores side om indflytning på Bakkegården kan du læse om:

  • hjemmebesøg inden indflytning.
  • hvad du skal sørge for inden indflytning.
  • hvad der sker på selve indflytningsdagen.
  • hvordan din bolig bør indrettes.
  • hvad du skal have med, når du flytter ind.

Når du flytter ind på Bakkegården, skal du have følgende med:

  • Vasketøjskurv
  • Tørrestativ
  • Opvaskebørste og -balje
  • Viskestykker, karklude og gulvklude
  • Håndklæder
  • Engangsvaskeklude
  • Sengelinned
  • Støvsuger med teleskopskaft (mindst 1,5 m)
  • Gulvskrubbe med teleskopskaft (mindst 1,5 m)
  • Rengøringsmidler
  • Miljøvenligt og parfumefrit vaskepulver
  • Telefon
  • Kaffemaskine
  • Service til køkkenskabe
  • Affaldsstativ med ophæng til badeværelse
  • Gardiner
  • Fjernsyn, radio og CD-afspiller
  • Pengeboks med kode
  • Badevægt
  • Brandalarm
  • Termometer
  • Plastkasser til opbevaring af medicin

Læs mere om indflytning på Bakkegården.

Ja, du bestemmer selv, hvornår du vil stå op og gå i seng.

Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.

Når du bor på Bakkegården, har du udgifter til husleje og forbrug (el, vand og varme) og antennebidrag. Dog er el, varme og antennebidrag inkluderet i huslejen.

I mange tilfælde kan boligstøtte dække mere end to tredjedele af huslejen.

Du skal også betale indskud for din bolig.

Læs mere om økonomi, når du bor på Bakkegården.

Din hverdag på Bakkegården afhænger af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det, når du bor på Bakkegården.

Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere.

At bo på Bakkegården er på mange måder som at bo i en almindelig lejebolig – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden og mulighed for fuld forplejning.

Læs mere om at bo på Bakkegården.

Vi aftaler med dig og dine pårørende, hvilke opgaver I selv står for, og hvilke opgaver personalet står for. Dog er der nogle opgaver, vi som udgangspunkt forventer, at dine pårørende hjælper dig med.

Læs om dine pårørendes opgaver før, under og efter indflytning.

Læs om dine muligheder for pleje og hjælp fra personalet.

Som beboer på et ældrecenter har du ret til klippekortet. Klippekortet er et tilbud, hvor du får 15 minutters ekstra hjælp om ugen oven i den hjælp, du får i forvejen.

Du kan selv bestemme, hvad du gerne vil bruge tiden på. Nogle bruger også klippekortet på at gå en tur med ledsager, ekstra rengøring, en udflugt eller spille kort med en medarbejder. Mulighederne er mange – og du skal selvfølgelig vælge det, der har værdi for dig.

Du kan også spare tiden sammen, hvis du gerne vil have hjælp til en aktivitet af længere varighed.

Læs mere om klippekortet på Randers Kommunes hjemmeside.