Sundhedsklinik

Sundhedsklinikken har til formål at udføre sygeplejeydelser, forebygge og informere om sygdom samt inspirere til et aktivt dagligliv.

Beboere på Bakkegården henvises til sundhedsklinikken på Rosenvænget, som ligger ca. 750 m fra Bakkegården.

Sundhedsklinikken er åben alle hverdage. Du kan selv være med til at bestemme tidspunktet for konsultationen. Du møder fortrinsvis den samme sygeplejerske hver gang.

Sundhedsklinikken er handicapvenligt indrettet. Der er elevator i bygningen.

Det er gratis for dig at komme i sundhedsklinikken for råd, vejledning og behandling. Henvisning fra læge eller hospital er ikke nødvendig.

Borgere, der er bevilliget hjemmepleje, modtager som udgangspunkt sygeplejen i sundhedsklinikken i stedet for eget hjem. Det er sygeplejersken, der vurderer, om du skal have tilbud om sygepleje på klinikken eller i dit hjem.

Sundhedsklinikken tilbyder:

  • individuel vejledning om helbredsspørgsmål.
  • sygeplejeopgaver som sårbehandling, medicindosering, antabusbehandling, lægeordinerede injektioner, blodtryksmåling, pleje af kateter og pleje af stomi.
  • hjælp til livsstilsændringer, f.eks. i forhold til rygning, kost og motion, herunder tilbud om kontrolvejning.
  • kendskab til muligheder for aktivitet og samvær.
  • orientering om kommunens øvrige tilbud og henvisning hertil.

Kontakt og åbningstider

Kontakt

Rosenvænget
P. Knudsens Vej 6
8930 Randers NØ
Tlf.: 8915 2642

For at aflyse en aftalt tid skal du dog ringe til hovednummeret 5154 0134.

Demenskoordinator
Lise Lotte Wagner
Tlf.: 5197 9825
Træffes i klinikken den tredje mandag i måneden fra kl. 14:00-15:00.

Kontinenssygeplejeske
Helle Skøtt
Tlf.: 8915 2915

Åbningstider

Sundhedsklinikken har åbent alle hverdage fra kl. 07:30-15:00 efter aftale.

Der er telefontid fra kl. 13:00-14:00.